fbpx

9. Tigerspring – 60 uger – Princippernes verden

Nu hvor dit barn tager sine første skridt ind i ”Princippernes Verden”, vil du lægge mærke til at det afvikler alle mulige “programmer” (se mailen om det 8. spring) på en langt mere fleksibel, naturlig og gennemskuelig måde end tidligere.

Den lille er ikke længere “låst fast” i et program, men kan selv “skabe” det eller forandre det, ja endda vurdere om det er godt eller dårligt. Barnet begynder at tænke nærmere over de forskellige programmer.

Eftersom det under udførelsen af programmer allerede har lært at overveje hver enkelt handling, og at beslutte om det nu skal gøres på den ene eller den anden måde, så begynder barnet i princippernes verden at reflektere over selve det at tænke efter. 

I princippernes verden begynder dit lille barn at tænke frem i tiden, at tænke efter, at overveje konsekvenserne af sine handlinger, at lægge planer og veje fordele og ulemper op mod hinanden.

Springets varighed:

Springet ind i Princippernes Verden begynder mellem uge 59½ og 64½. Den omklamrende periode ligger omkring uge 60-61

Nye færdigheder

  • Leger med følelser, for eksempel at en dukke græder.
  • Vil gøre alting selv. Kan f. eks. pure nægte at spise, hvis hun ikke fører skeen. 
  • Begynder at tænke fremad. Overvejer og lægger planer.
  • Efterligner huslige gøremål. Leger at det vasker op, vasker bil, slår græs. Velkendte ting fra dets dagligdag.
  • Plager hvis det ikke får sin vilje. Raserianfald hvis det ikke må prøve noget der har vakt dets nysgerrrighed.
  • Forstår begreber, som “dit” og “mit”

Se efter følgende tegn

  • Vil ikke tages op af andre end mor.
  • Er jaloux på andre børn.
  • Følger dig konstant.
  • Er glad det ene øjeblik, græder det næste.
  • Søger tilbage til den trygge baby-tid. Barnets indre udvikling kan virke skræmmende, og tryghed er af største betydning lige nu.

Hvordan du kan hjælpe, og tips til trøst

  • Fastlæg nogle grundprincipper for rigtigt og forkert, og vær konsekvent med at opretholde dem.
  • Tillad din tumling at lave tossestreger. Le når han prøver at være sjov.
  • Lad ham tumle rundt udenfor.
  • Giv ham luft for sin vrede og forvirring, ved at sige og vise at du forstår hvordan han har det.
  • Husk at give en god forklaring når der er noget han ikke må. Det gør forbud lettere at respektere på lang sigt.

Sjove lege under det 9. Spring.

  • BEHÆNDIGHED I princippernes verden er tumlingerne kommet et trin højere op end “programmer”, og det betyder at de elsker at gentage dem i det uendelige, idet de samtidig varierer og eksperimenterer. Ved at gøre erfaringer bliver de behændige. De opdager hvordan de kan gøre noget, hvornår, og på den bedste måde. De elsker også at efterligne andre. 
  • AT ØVE SIG I GROVMOTORIK Din tumling vil gerne løbe, klatre, styrte af sted efter andre børn, hoppe på en tyk madras eller i en vandseng, falde på madrassen, slå kolbøtter, trille rundt på gulvet, gå op og ned ad trappetrin i oprejst stilling og uden at holde fast, gå hen ad en lav mur, springe ned fra muren og mange andre ting. Tag dig god tid og giv dit barn lejlighed til at prøve alt det, det har lyst til. 
  • AT LÆRE UDENDØRSLIVET AT KENDE Ofte er det bedste de ved, bare at tulre omkring på må og få udendørs, og på den måde udforske omgivelserne. Det kan være på en bondegård for børn, på legepladsen eller i zoologisk have. Den lille vil også i timevis kunne sidde ved en strand med en skovl og spand, og undersøge vandets og sandets natur.
  • PEGELEGE Prøv at få dit barn til at lege “pegeleg” med dig. Sig selv navnet på en ting og lad den lille udpege det sted, hvor tingen, legetøjet eller legemsdelen befinder sig. 
  • SANG- OG BEVÆGELSESLEGE Prøv at sige rim og synge sange, hvor der skal gøres bevægelser med hænder og fødder; det elsker de. For eksempel “Klappe, klappe kage”, “Tinge-linge-later”, “Så går vi rundt om en enebærbusk”, “Tornerose” eller måske “Bro, bro, brille”. 
  • KALDE-LEGE Måske synes dit barn det er sjovt at lege kaldelege. Det er bedst at begynde med at barnet kalder på dig. Kald så selv på barnet ved at sige dets navn og prøv at få det til at kalde på dig igen. Så råber du den lilles navn igen. Mange børn vil føle sig stolte og betydningsfulde ved at mærke, at deres “jeg” i den grad bliver værdsat og tæller med. 
  • AT LAVE SJOV I princippernes verden begynder sjov og ballade at spille en større og større rolle. Fordi din tumling ved hvordan tingene plejer at foregå, er det ustyrlig morsomt når du ændrer på protokollen. Prøv at sætte barnets sok på dets hånd i stedet for foden, og bukserne på som hue. Barnet vil se nysgerrigt på dig, og grine begejstret.
  • DYR, TEGNEFILM, FABELDYR OG DUKKEDYR Din tumling kan more sig fantastisk over dyr, der gør noget skørt eller uventet. Børn elsker fabeldyr og dukkedyr som i “Sesame Street” eller ”Muppet Show”. 
  • GØR DET TIL EN LEG AT HJÆLPE I HUSHOLDNINGEN I princippernes verden efterligner dit barn de daglige gøremål, både hjemme og ude. Giv barnet lejlighed til at eksperimentere og deltag også selv i legen en gang imellem. Det får barnet til at føle, at det tæller med. Det skønneste er selvfølgelig, hvis den lille kan hjælpe med det rigtige arbejde. Her følger et par eksempler, men du kan naturligvis selv finde på mange flere: 
  • AT KOKKERERE Giv barnet et par skåle, nogle rigtige madvarer og en skål med vand. Så giver det sig for eksempel til at “lave mad” til sin dukke og made den. 
  • AT STØVSUGE Der findes legetøjsstøvsugere, der er nøjagtige kopier af de rigtige. Det er da hyggeligt at støvsuge sammen! 
  • AT VASKE OP Det kan godt give lidt oversvømmelse, men det er hurtigt tørret op igen. 
  • AT GØRE DET SAMME SOM MOR Prøv at lade din sko ligge og flyde, så hun kan tage dem på. 
  • AT LEGE MED FØLELSER Din tumling begynder nu også at eksperimentere med følelser, for eksempel når barnet hilser eller vil have noget gjort. Gå med i legen ved for eksempel at give dig god tid til sådan en velkomsthilsen. Du kan også drive en smule gæk med en følelse som barnet foregiver, ved at efterligne den eller ved at lege at det også er meget synd for dig. For det meste giver den lille sig så til at grine. 
  • GEMMELEGE Titte-bøh er en klassiker, som stadig er meget populær. For hvert nyt spring bliver gemmelegene lidt mere avancerede. På dette alderstrin kan din tumling blive stående temmelig længe på sit skjulested.

Vi vil gerne hjælpe dig igennem din babys Tigerspring! Hvis du taster din babys terminsdato i vores “Tigerspringalarm“, modtager du viden om din babys 10 spring, lige umiddelbart inden springene sætter ind.

Helt gratis!

0
    0
    Din kurv
    Your cart is emptyReturn to Shop