fbpx

Se vores produkter fra Pinolino

Giv drømmene liv

Hvordan du stimulerer dit barns udvikling

Stimuler din babys udvikling

Har vi ikke ofte en tendens til at vurdere en sag ud fra de synlige resultater? Jo. Det gælder også vores babyers udvikling. Går hun allerede? Kan hun tale? Jo, det er da vidunderligt at opleve de første milepæle. Men i virkeligheden er den proces der leder op til milepælen, mere betydningsfuld og interessant end selve resultatet.

For at kunne gøre noget, uanset hvad, skal din hjerne være udrustet til at “fortælle” din krop noget. Hjernen skal kunne hente signalerne fra omverdenen, fortolke disse signaler og derefter lede kroppen til at handle i overensstemmelse med den omgivende verden. Hvis hjernen ikke er i stand til at optage signalerne fra omverdenen, har den ikke informationer den kan arbejde med, og kan ikke lede kroppen.

Et eksempel på din babys udvikling:

Lad os tage det at lære at gå. Vi ser barnets første spæde og usikre skridt. Ler når det koncentreret stavrer stolt afsted, og opmuntrer det ved at række armene frem og sige ”kom”. Men den forbløffende evne har været under forberedelse i lang tid. Hjernen har øvet sig på at styre de til tider vildfarende lemmer som arme og ben. Nu kan babyen aktivere sin hånd til at gribe om en udvalgt genstand, blot ved at tænke tanken.

Igennem kravlefasen lærte hjernen at fortolke de signaler fra balancenerven i øret, der fortalte om kroppen var ved at vælte. Det var en svær proces. Men nu kan de to evner forenes: balanceevnen, og kontrollen over lemmerne. Benene skifter plads, og hjernen kan regulere balancen ved at bruge armene som en linedansers balancerstang.

Alt hvad vi gør og er i stand til, er bestemt af vores mentale udvikling. Det er svært at overdrive vigtigheden af at dit barns hjerne udvikler sig godt. Denne udvikling begynder meget tidligt. Heldigvis har børn en iboende trang til at opdage og forstå verden. Så den mentale udvikling starter straks efter fødslen.

 

 

Støt din baby i dens udvikling

Som forælder / omsorgsperson kan du støtte din baby i den læringsproces, den går igennem før de 10 forskellige spring. Brug disse principper:

  • Giv din baby masser af fysisk berøring. (det stimulerer hjernen)
  • Hav meget øjenkontakt med hende.
  • Tal meget direkte til hende, ansigt til ansigt.
  • Giv hende frihed til at undersøge sine omgivelser ved at bruge sine 5 sanser.
  • Sørg for at amme så meget som du har mulighed for.
0
    0
    Din kurv
    Your cart is emptyReturn to Shop