din nyfødte baby

Din nyfødte baby

Det følgende er uddrag af bogen Vidunderlige Uger

Hvis du iagttager en mor eller far når de for første gang holder deres nyfødte baby, følger de højst sandsynligt et bestemt mønster: Først lader de fingrene løbe gennem barnets hår. Det er blødt. Så lader de en finger glide rundt om dets hoved og hen over dets ansigt. Derefter føler de dets negle, fingre og tæer. Så lader de langsomt hænderne glide ned mod barnets midje, langs dets arme, ben og hals. Til sidst stryger de barnet over hele dets lille krop.
Den måde forældre normalt rører ved alle barnets kropsdele på, er ofte den samme. Først rører de kun barnet med fingerspidserne, stryger det og kærtegner det blidt. Efterhånden som de føler sig mere trygge, bruger de hele fingeren og krammer af og til barnet blidt. Til sidst rører de ved det med håndfladen. Når e til sidst vover at holde om hele barnets krop, bliver de så henrykte, at de måske bryder ud i latter over det mirakel det i virkeligheden er, at de har været med til at skabe noget så vidunderligt. Det er afslutningen på deres første møde med barnet. Fra nu af vil de ikke længere være bange for at tage barnet op, vende det om eller lægge det ned igen. De ved hvordan det føles at røre ved deres lille barn. Hele denne proces bør finder sted så tæt på fødslen som muligt.

Tag dig selv af barnet, så snart du kan

Jo hurtigere moderen bliver fortrolig med sit barn, desto hurtigere kan hun begynde at reagere hensigtsmæssigt på dets behov. Det er vigtigt at barnet ikke bare bliver dumpet ned i sin mors arme; hun skal have lov til at tage den tid, hun har brug for, til selv at tage barnet op. Denne vænnen sig til barnet kan let blive afbrudt, hvis ikke andre, som er til stede ved fødslen, giver tid og plads til det, med det resultat at den nybagte mor føler at hun ikke selv har kontrol over tingene. Hun føler sig måske magtesløs og ligefrem bange for at røre ved barnet. Tag kontrol over situationen, så snart du er i stand til det og fa lært dit barn at kende så hurtigt som muligt. Selv om barnet skal ligge i kuvøse, så tilbring så meget tid sammen med det, som du kan, og tag dig af så mange ting i forbindelse med dets pleje, som du er i stand til. Brug din stemme for at lade barnet vide, at du er der, selv om du ikke kan røre ved det.

Bevar kontrollen

Vis dine følelser. Hvis du ønsker at have barnet i nærheden af dig, eller hvis du ønsker at være alene med det for en stund, så sig det. Du bestemmer, hvor tit du vil at tage barnet op og nusse det.
Senere plejer mødre, hvis tidlige kontakt med deres nyfødte barn blev hæmmet af hospitalets regler eller af andre faktorer, at sige at de er kede af at de ikke havde mere tid alene med deres barn i denne periode. Mange mødre kan føle vrede over det i lang tid. Den første tid som mor var ikke hvad de havde forventet. I stedet for at nyde den velfortjente hvile følte de sig stressede. Hvis de ikke fik lov til at holde barnet, angiveligt fordi tiden ikke var inde til det, blev de skuffede og irriterede. De følte, at de blev behandlet som umodne og hjælpeløse børn, der ikke forstod hvad der var bedst for dem selv og deres eget barn. Samme tanke har vi også hørt fra fædre, da de også kan føle sig helt overvældet af hospitalsreglementer og indblanding fra anden side.
Når mødre har problemer med deres børn kort efter fødslen, siger de tit at det er fordi de ikke føler sig helt fortrolige med deres barn, og at de først skal vænne sig til det. De er bange for at tabe det eller klemme det for meget. De har ikke lært at leve sig ind i barnets behov og reagere på alle de forskellige situationer der opstår. De føler, at de ikke slår til som mødre.
Nogle tror for eksempel, at det skyldes at de så for lidt til deres barn i dagene lige efter fødslen. De ville have elsket at bruge mere tid sammen med barnet dengang, men nu er de nået til det punkt hvor de føler sig lettet, når barnet bliver lagt tilbage i sengen. De er blevet usikre på deres evner og moderrollen, og sådan følte de det ikke til at begynde med.

Lær dit barn at kende, og at fornemme det

Nybagte mødre er meget nysgerrige. På en måde kender du allerede dit barn. Det har trods alt været hos dig dag og nat i ni måneder. Men når først det er blevet født, er det noget andet — noget helt andet, i virkeligheden. Du ser dit barn for første gang, og dit barn befinder sig på samme måde i helt nye omgivelser. For det blev født tænkte du nok hvem det lille menneske ville vise sig at være, og om du ville kunne genkende nogle af de træk eller karakteristika, du forestillede dig at det havde, mens det lå i din livmoder.
At se, høre, lugte og mærke dit barn de første dage har en voldsom indflydelse på hele mor-barn forholdet. De fleste mødre ved instinktivt hvor vigtig dette ”intime” samvær er. De vil gerne opleve alt, hvad deres barn gør. Bare det at betragte barnet giver dem en kolossal glæde. De ser, hører og føler hvordan deres barn reagerer på sine nye omgivelser. De ser på det mens det sover, og lytter til dets vejrtrækning. De er der, når barnet vågner. De kærtegner det, nusser det og dufter til det, når de har lyst til det.
Desuden leder de fleste mødre efter træk, som de kender fra de første ni måneder. Er han den lille fredelige person, hun havde forventet? Sparker han på bestemte tider af dagen, ligesom før han blev født? Har han et særligt forhold til sin far? Kan han genkende hans stemme? De fleste mødre vil gerne “teste” deres barns reaktioner. De vil gerne finde ud af, hvad der gør deres spædbarn glad og tilfreds. De sætter pris på gode råd, men ikke på regler og regulativer. De vil gerne lære deres eget barn at kende og se, hvordan barnet reagerer på sin mor. De vil gerne selv finde ud af, hvad der er bedst for deres barn, og hvis de har ret med hensyn til, hvad barnet kan lide eller ikke lide, bliver de meget stolte, for det viser hvor godt de kender barnet. Det styrker deres selvtillid og får dem til at føle, at de selv kan klare det hele, når den første uge efter fødslen er overstået, og de er alene med barnet.

Dit barn lærer også dig at kende, og at fornemme dig

Hvor mange forældre har ikke stirret ned i deres nyfødte barns splinternye ansigt og spekuleret på, hvad der foregår inde i den lille hjerne? Det virker ofte, som om spædbarnet stirrer roligt tilbage på én med store, forbavsede øjne og tænker: “Hvor er det dog en mærkelig og vidunderlig verden!”
Et nyfødt barns verden er virkelig også et forbavsende sted med nye og mærkelige sanseindtryk. Lys, lyd, bevægelse, lugte, fornemmelser mod barnets bløde hud... alle disse sanseindtryk er så nye og overvældende, at barnet knap kan adskille dem fra hinanden. Sommetider føles alt så vidunderlig godt, når barnet ligger tæt ind til sin mors bryst. Her føler det sig varmt og trygt og søvnig og lullet til ro af den dæmpede mumlen fra stemmerne omkring det.
På andre tidspunkter virker det, som om hele barnets verden er af lave. Barnet kan ikke finde ud af, hvorfor det føler sig så utilpas. Et eller andet er vådt eller koldt. Noget er måske alt for lyst, eller højlydt, og det lille barn kan ikke gøre andet end at klynke.
I løbet af de første fem uger i dit barns liv, begynder det langsomt at opfatte verden omkring sig. På dette tidspunkt får du og dit barn et nærmere forhold til hinanden, end til nogen andre mennesker i jeres fælles verden. Snart vil barnet tage det første spring i sin mentale udvikling.
Men før du kan forstå hvordan dit barn ændrer sig, når det er fem uger gammelt og tager sit første spring, har du brug for at vide hvordan dit nyfødte barn oplever verden. Og for at hjælpe barnet med at møde de nye udfordringer er du nødt til at vide hvor essentiel fysisk kontakt er for barnet, og hvordan du skal gribe det an.

Dit barn kan allerede sanse en hel masse

Spædbørn er interesserede i den omgivende verden fra det øjeblik, de bliver født. Det ene barn lidt mere end det andet. De ser og hører, indsuger omgivelserne. De gør sig stor umage for at fokusere så skarpt som muligt med deres øjne, og det er derfor spædbørn tit ser skeløjede ud, mens de anstrenger sig for ”stille skarpt”, eller de ryster og gisper af ren og skær udmattelse ved anstrengelsen.
Din baby har en fremragende hukommelse og lærer hurtigt at genkende stemmer, mennesker og endda visse stykker legetøj, for eksempel et specielt kulørt tøjdyr, som dingler for næsen af det. Det har også en forventning om regelmæssigt tilbagevendende begivenheder i den daglige rutine ... bad, putte, mad eller frisk luft.
Selv i denne tidlige alder kan barnet efterligne ansigtsudtryk. Prøv at række tunge ad barnet, mens du sidder og sludrer med det, eller luk munden helt op, som om du vil gabe. Sørg for, at barnet virkelig ser på dig, når du gør det, og giv det god tid til at reagere. De fleste af dit barns bevægelser er meget langsomme i forhold til dine, og det tager flere sekunder for det at reagere.
Dit spædbarn er i stand til at fortælle dig hvordan det har det... om det er glad, vredt eller overrasket. Det gør barnet ved en lille ændring i sin pludren, gurglen og gråd, og ved at bruge kropssprog. Du lærer hurtigt at forstå hvad barnet mener. Desuden vil barnet gøre det fuldstændig klart, at det forventer at du forstår det. Hvis ikke, vil barnet hurtigt reagere ved at græde vredt eller hulke hjerteskærende.
Dit nyfødte barn har allerede i den spæde alder sine præferencer. De fleste spædbørn synes at mennesker, især ansigter, er det mest interessante der findes. Øjenkontakt, især med dig, er tillige enormt stimulerende for barnet.
Du kan også se barnets præferencer med legetøj: Hvis det får tilbudt to forskellige stykker legetøj, retter det blikket mod det ene. Dit nyfødte barn reagerer hurtigt på opmuntringer. Det elsker at blive rost for sin søde babyduft, sit udseende og sine evner. Du kan holde barnets interesse fanget længere, hvis du overøser det med komplimenter!
Spædbørn kan allerede se, høre, dufte, smage og føle mange forskellige ting, og de kan huske disse fornemmelser. Men det et nyfødt barn sanser, kan det endnu ikke opfatte og opleve på samme måde, som når det bliver ældre.

Dit nyfødte barn oplever sin verden som et uddifferentieret univers

 

Meddelelser fra alle sanser opfattes som en udelelig helhed
Nyfødte børn er ude af stand til at behandle de signaler, sanserne sender til hjernen, på samme måde som voksne. Det betyder, at de kan skelne mellem deres sanseindtryk. De oplever deres verden på deres egen spædbarnsmanér, og den er helt forskellig fra vores. Vi opfanger en duft, ser blomsten som udsender den, rører ved dens bløde, fløjlsagtige kronblade og hører en bi summe hen imod den, og vi ved at vi smager honning, lavet af bien, når vi putter den i munden. Vi førstår hvert enkelt budskab for sig, og ved hvor de hver især kommer fra.
Men dit nyfødte spædbarn er endnu ikke i stand til at foretage denne skelnen. Det opfatter verden som ét stort sammensurium... et miskmask af fornemmelser der ændrer sig drastisk, så snart et enkelt element ændrer sig. Som en radar modtager det alle disse indtryk og oplever dem som ét indtryk, som en helhed. Det førstår ikke, at dets verden er sammensat af signaler fra særskilte sanser, og at hver sans sender sit eget budskab om et enkelt aspekt af verden. Og hvad der er endnu vigtigere: Barnet føler sig som en bestanddel af dette sammensurium, og oplever endnu ikke sig selv som et selvstændigt væsen. Det har ikke nogen “jeg-fornemmelse”.

Selve verden og barnets krop er “et”
Ikke alene kan en nyfødt ikke skelne mellem sine sanseindtryk, barnet kan heller ikke skelne mellem det, som dets sanser fortæller det om dets ydre verden, og det de fortæller det om dets egen krop. For barnet er den ydre verden og dets egen krop en helhed. Hvad der sker udenfor, sker også inde i barnets krop. Og hvad barnets krop føler, føler alt og alle. Verden keder sig, verden er sulten, varm, våd, træt eller velsmagende. Alting er én stor lugt-farve-lyd-føle-og-smags-fornemmelse, én helhed.
Da et nyfødt barn opfatter verden og sig selv som en og samme ting, er det ofte svært at finde ud af præcis hvorfor det græder. Hvis du ikke forstår dit barn rigtigt, vil grådanfaldene sommetider kunne drive dig til vanvid. Og de vil også gøre dig usikker på dig selv.

Dit barn er udrustet til at overleve i dette kaos

Hvis du oplevede verden på samme måde, som dit spædbarn gør, ville du heller ikke være i stand til at gøre noget af egen fri vilje. For at kunne det skal man være langt mere udviklet, både mentalt og fysisk. Man skal vide, at man har hænder til at tage om tingene med, at ens mor har brystvorter, og at man selv har en mund til at suge med. Først når man ved det, vil man kunne gøre tingene bevidst.
Men det betyder ikke, at nyfødte spædbørn er fuldstændig ude af stand til at reagere på verden, sådan som de oplever den. Heldigvis ankommer dit barn til verden godt udrustet med adskillige særlige egenskaber, der kompenserer for de mangler et så lille barn har, og som hjælper det til at overleve denne første periode.

Barnets reflekser fortæller det, hvad det skal gøre
Et nyfødt barn vil automatisk dreje hovedet til siden, når det ligger på maven, så det kan trække vejret frit. Denne bevægelse er en refleks, der minder om den måde en marionetdukke reagerer på, når man trækker i snorene. Den tænke ikke: “Jeg vil dreje hovedet”. Det sker bare. Så snart et barn lærer at tænke og reagere, forsvinder denne refleks. Det er et perfekt system.
Nyfødte børn drejer også hovedet i retning af lyde. Denne automatiske reaktion sikrer at et spædbarn retter opmærksomheden mod nærliggende steder af interesse. I mange år blev denne reaktion overset, fordi den nyfødtes reaktion på lyd altid er forsinket — det varer fra fem til syv sekunder, før barnet begynder at bevæge hovedet, og for at fuldende bevægelsen har barnet brug for endnu tre eller fire sekunder. Denne reaktion forsvinder et sted mellem fem og otte uger efter fødslen.
Barnet har også en sugerefleks. Så snart en genstand kommer i kontakt med en sulten nyfødts mund, vil munden lukke sig omkring den og begynde at suge. Denne refleks udruster barnet med en ufattelig stærk sugeevne, men den forsvinder også så snart barnet ikke har brug for den mere. Voksne har ikke denne sugerefleks, og det betyder at vi ville dø af sult hvis vi skulle overleve ved at suge modermælk. Vi ville simpelthen ikke få en dråbe ud af brystet.
Barnet har en griberefleks. Hvis du vil have barnet til at tage om dine fingre, skal du bare stryge dets håndflade eller oversiden af dets hånd, så trækker barnet hele armen let tilbage, åbner hånden og griber fat om din finger. Hvis du gør det samme med barnets fødder, vil det bruge tæerne til at prøve at gribe omkring din finger med. Et spædbarn vil bruge denne griberefleks de første to måneder, især hvis det kan mærke at du gerne vil lægge det fra dig, og det gerne vil blive hos dig!
Et spædbarn bruger den såkaldte Moro-refleks, når det bliver bange. Det krummer ryggen, kaster hovedet tilbage og vifter med arme og ben, først udad, så indad, før det krydser dem over bryst og mave. Det ser ud, som om barnet prøver at række ud efter noget at holde fast i under et fald. Denne refleks kaldes undertiden “omfavnelsesreaktionen”.
Dit spædbarn har mange andre typiske spædbarnsreflekser. De forsvinder alle sammen og erstattes senere af bevidste reaktioner. Men der er andre automatiske reflekser, som varer livet igennem, som for eksempel at trække vejret. Voksne har også reflekser, som at nyse, at hoste, at blinke med øjnene, at trække hånden til sig, når den rører ved en varm overflade, og knærefleksen.

Barnet græder for at bede om hjælp
De ovenfor omtalte reflekser er det nyfødte barns måde selv at forvandle en ubehagelig situation til en normal situation på. Men så enkelt er det ikke altid — for eksempel hvis det fryser eller har det for varmt, hvis det føler sig utilpas eller keder sig. I disse tilfalde må barnet reagere ved at bruge en anden strategi — og det gør det sandelig også. Det begynder automatisk at græde, indtil en anden retter op på situationen. Barnet er endnu ikke i stand til at klare det uden hjalp fra en voksen. Hvis den voksne undlader at hjælpe, vil det blive ved med at græde, indtil det er fuldstændigt udmattet.

For at kunne overleve må dit spædbarn stole på, at nogen er villig til at opfylde alle dets behov, morgen, middag og aften. Derfor har naturen udrustet det med et hemmeligt våben, som det ustandselig benytter sig af — sit udseende.

Den lille ser bedårende ud
Et spædbarn ligner en lille hvalp. Det er den stolte ejer af et ekstraordinært stort hoved. Hovedet udgør næsten en tredjedel af barnets totale længde. Som en ekstra fordel er øjne og pande også “for store” og kinderne “for buttede”. Desuden er arme og ben “for korte og for tykke”. Dette nuttede udseende får de voksne til at smelte. Designere af dukker, tøjdyr og tegneseriefigurer er hurtige til at efterligne det. Udseende sælger! Det er præcis sådan, dit barn også sælger sig selv. Barnet er sødt, lille og hjælpeløst — sådan en sød lille skat tiltrækker sig din opmærksomhed. Barnet charmerer dig til at tage det op, nusse det og tage dig af det.

Det allerførste smil: et uforglemmeligt øjeblik
Over hele verden har man set spædbørn smile, før de er seks uger gamle. Smilende spædbørn er endog blevet filmet i livmoderen. Alligevel er det et sjældent fænomen. Men du kan godt høre til de heldige forældre, som har oplevet et så tidligt smil. Man ved at nyfødte spædbørn kan finde på at smile når man rører ved dem, når deres kinder kærtegnes af frisk luft, når de hører menneskestemmer eller andre lyde, når de ser et ansigt svæve over vuggen, når de ser et maleri, eller bare når de er mætte af mælk og føler sig tilfredse. Sommetider smiler de endda i søvne. Forældre bliver meget begejstrede, når de ser det. De kalder det faktisk et smil, og det ligner da også et rigtigt smil. Men senere, når barnet kun smiler i forbindelse med social kontakt, indrømmer de at de kan se forskel. Disse første smil synes at have noget mekanisk over sig, noget næsten robotagtigt. Alligevel er de uforglemmelige.

Kropskontakt: en velkendt fornemmelse

Allerede før fødslen oplevede dit barn sin verden som en udelt helhed. Ved fødslen forlod dit barn sine kendte omgivelser og blev for første gang udsat for alle mulige ukendte og helt nye indtryk. Pludselig var barnet i stand til at bevæge sig frit. Det mærkede forskel på varme og kulde, det hørte en masse forskellige og højere lyde, det så lys, og mærkede at det får tøj på kroppen. Desuden skulle det selv trække vejret og selv drikke mælk, og dets fordøjelseskanal skulle også til at fungere. Alt dette var nyt for barnet. Det er let at forstå, at når barnet skulle klare alle disse kolossale forandringer, havde det behov for at føle sig trygt og sikkert.

Sig det med kærtegn!
Kropskontakt er den bedste måde at efterligne barnets sikre verden i livmoderen på. For din livmoder har jo omsluttet dets krop, og dine bevægelser har kærtegnet det så langt tilbage, barnet kan huske. Det var dets hjem. Barnet var en del af alt, hvad der foregik der: dit hjertes rytmiske banken, dit blods susen og din maves rumlen. Derfor er det helt naturligt, at barnet vil nyde at mærke den gamle, kendte fysiske kontakt og høre alle disse velkendte lyde endnu en gang. Desuden vil nyfødte børn føle sig mere afslappede og tillidsfulde i deres nye omgivelser, når de er på “berøringsplan” med deres mor.

www.vidunderligeuger.dk ejes af forlaget Profic, CVR 17414097 - www.profic.dk - email profic@mail.dk - Telefon: 61853606 - Adresse: Gl. Stationsvej 1a, 8400 Ebeltoft - Læs vores Handelsbetingelser