fbpx

Din babys udvikling – 0 til 2 måneder

Din baby er født med en fuldt fungerende hjerne. Alle komponenter af hjernen er skabt, og fungerer korrekt. Men den er alligevel forskellig fra vores. I denne artikel kan du læse om din babys hjerneudvikling fra 0-2 måneder.

Hjernen er jo ikke ét enkelt organ. Den er heller ikke statisk. Den består af mange forskellige dele, som konstant er i udvikling i forhold til hinanden. I din babys første måneder er den udvikling eksplosiv.

I løbet af denne periode (0-2 måneder), foretager din baby også sit første mentale spring: 5 uger efter terminsdatoen.

Det er særligt interessant at tale om de dele af hjernen, der beskæftiger sig med at røre, græde, høre og se.

At røre ved

Fra fødslen er den del af hjernen, der registrerer berøring allerede godt udviklet. Det skal skyldes at den fysiske kontakt er afgørende for en god start i livet.

Fra fødslen fortsætter denne del af hjernen med at udvikle sig i et hurtigt tempo. Hjernen registrerer den fysiske berøring, ved at modtage signaler fra nerveender overalt på kroppen.

Men der er visse steder på den nyfødtes krop, som er særlig sensitiv overfor berøring, dvs. at den fysiske kontakt på disse områder registreres mere effektivt af hjernen, end berøring på andre områder.

De mest følsomme områder er omkring munden, håndfladerne og under fødderne. Derfor kan du med stor fordel give disse områder særlig opmærksomhed når du kæler og putter din baby!

Det betyder selvfølgelig ikke at hjernen ikke kan registrere berøring af andre steder på huden. Alt fysisk kontakt registreres, og er ekstrem vigtig i disse første måneder.

Kost

Mad er afgørende for overlevelse! Så det er indlysende at der er nogle meget kraftige reflekser i din baby der sørger for at få det behov dækket: Gråd, hvis maden lader vente på sig, og sutterefleksen, der gør at din baby suger på alt hvad der nærmer sig dens mund.

Men betydningen af madens kvalitet i forhold til den hastighed hvormed hjernen udvikler sig, og til selve hjernens vægt er mindre velkendt.

Amning har imidlertid stor betydning for hvor hurtigt og godt cellerne producerer myelin, som er et fedtstof der lægges omkring aksonerne (som er den del af hjernecellerne som føre informationer i form af elektriske impulser videre til andre hjerneceller), og som isolerer aksonen.

Når der er meget myelin til stede, optager og transmitterer neuronerne oplysninger bedre og hurtigere.

Det forekommer lidt kompliceret, og det kræver års studier at forstå alle processerne. Heldigvis sker det helt automatisk i din babys hjerne, og vi kan fremme processen en smule.

Gråd

Gråd er den eneste måde din baby kan kommunikere på. Derfor kan vi ikke sammenligne et spædbarns gråd med et større barns gråd.

Når vi registrerer noget i vores omgivelser, eller inde i os selv, der føles den mindste smule ubehagelig, kan vi ændre på situationen. Vi kan flytte os, spise noget, rette på tøjet, etc. Eller vi kan verbalt beskrive problemet, så en anden kan hjælpe os.

Din baby har ikke disse muligheder. Så når den græder, betyder det ikke at den er ”ked af det”. Den kan være træt, irriteret, eller sulten. Men den har kun én ”knap” den kan trykke på for at fortælle dig at der er noget galt, nemlig gråden.

Derfor er din babys gråd ikke ”pjat”, eller ”forkælelse.” Det er alvor for den lille.

Selvom lyden kan være enerverende, kan du se på din babys gråd som et hjælpeløst menneskes eneste måde at bede dig om hjælp på.

Syn

Tidligere troede vi at babyer ikke rigtig kunne se noget, eller kun så i sort/hvidt. Det er ikke rigtigt. En baby ser alt, men hjernen kan ikke registrere det hele endnu! De muskler der styrer øjnene, er heller ikke fuldt udviklede endnu.

Din baby ser for eksempel en plettet ko mod en baggrund, som én helhed. Den bemærker kun kontrasterne. Den genkender ikke de forskellige objekter! Den forstå ikke det tredimensionelle aspekt. Hjernen skal stadig lære det i de kommende måneder.

I starten vil du vil bemærke at din baby har svært ved at fokusere og at dens øjne kører rundt. Det har at gøre med at udviklingen af finmotorikken i øjenmusklerne og udvikling af hjernen, ikke er helt på plads endnu.

Din nyfødte baby fokuserer bedst på noget i en afstand på 20-40 centimeter, hvilket interessant nok er den afstand den har til dit ansigt når du ammer. At amme og se sin mor i øjnene imens, er lykken for en baby. Så husk øjenkontakten.

Hørelse

I de første to måneder er den del af hjernen der beskæftiger sig med at høre, ekstremt aktiv. Babyer kan allerede høre lyde i livmoderen under graviditeten.

Forskning har vist at de endda efter fødslen kan genkende, og foretrækker, sange de har hørt i deres mors mave! Det gælder også deres forældres og søskendes stemmer, hundens gøen, og andre høje lyde fra familiens dagligdag.

Babyhjernen er meget opmærksom på lyden af folk der snakker, og specifikt deres forældres og søskendes stemmer, fordi den allerede er bekendt med disse stemmer.

Du kan også virkelig mærke at din baby er optaget lyde. Hvis den hører en ny lyd, vil den vende øjnene og hovedet i retning af lyd. Det kan du gøre til en leg, men giv din baby tid til at vende hoved. Reaktionsevnen og motorikken er jo netop ikke helt udviklet.

0
    0
    Din kurv
    Your cart is emptyReturn to Shop