Hvordan bevarer man roen i sin opdragelse?

Hører du til dem der oplever at det kan være svært at kontrollere sin vrede overfor dit børn?

Sagen er at når vi er i vores følelsers vold, tillader vi at vores børn bestemmer vores handlinger, og ikke omvendt.

Nogle gange reagerer forældre på deres børns adfærd, uden at reflektere ret meget over hvordan de bør reagere. Måske mener de at de bør få deres børn under kontrol med det samme, frem for at træde tilbage et øjeblik og tænke: “Lad mig først få mig selv under kontrol, før jeg forsøger at kontrollere dem.”

Den bedste måde du forhindrer dig selv i at miste kontrollen, er ved at forstå hvad der udløser tabet af kontrol, og at genkende disse situationer når de opstår. Det er lettere sagt end gjort, og det kræver selvindsigt, men det er heldigvis en færdighed der kan læres.

Men når du er rolig, bliver dine børn normalt også roligere. Ro er smitsomt – og tab af kontrol ligeså. Det er bevist at forældres kontroltab bidrager væsentligt til deres barns kontroltab.

Det er i virkeligheden en ond cirkel: Hvis du ikke kan få ro og kontrol over dig selv, skaber du præcis den atmosfære, du prøver at undgå.

Her er et eksempel: du vil lære dit barn at cykle. Barnet kan ikke finde ud af det, og bliver utryg ved det nye, og reagerer umedgørligt. Dine følelser er en kombination af frustration, irritation, vrede og skuffelse. Du føler dig på en eller anden måde ansvarlig for at lære ham at køre på cykel, og nu vil han bare ikke samarbejde.

Så du får kommandotonen på, og hæver stemmen. Dit barns reaktion? Nu vil han slet ikke cykle. Du har gjort situationen værre ved at gøre dit barn endnu mere nervøs for en i virkeligheden meget krævende situation. 

I stedet for at lade dig irritere i sådan en situation, kan du spørge dig selv:

“Hvilken person har mit barn brug for at jeg er, for at det kan blive hjulpet derhen, hvor det skal være?”

Du er ikke ansvarlig for at lære ham til at cykle. Du er primært ansvarlig for at motivere ham til lære at cykle. Når motivationen er på plads, kan den praktiske hjælp komme. Og måske må du erkende at det ikke lige er den dag det skal ske. Så er det eneste du kan gøre at rose og opmuntre.

Men at tænke sådan kræver tålmodighed, selvindsigt, forståelse for dit barn, og overblik. Derfor er indre ro en nødvendighed. 

Hvis vi mister kontrollen og bliver vrede, skaber vi den situation vi prøver at undgå.

Når vi mister kontrollen og bliver vrede foran vores børn, kommunikerer vi i virkeligheden: ”dette er en voksen måde at reagere på”. Derfor kan vi næppe blive skuffede eller overraskede når vores børn ”slipper tøjlerne” følelsesmæssigt, og løser problemer med hysteri, råben og vrede.

Ingen ønsker at slippe kontrollen og blive vrede – vi gør det ikke med vilje. Men det er en kendsgerning at det sker. Heldigvis er der måder at træne dig selv i at forblive rolig. 

Nedenfor finder du nogle teknikker til at kontrollere din vrede og forblive rolig, når du er sammen med dit barn.

1. Forpligt dig selv til at bevare din selvkontrol!

Læg mærke til hvad der udløser dit tab af kontrol – at tingene ikke sker på din måde? At dit barn ikke er den person du vil have det skal være? Ophobet stress?

Det er ikke let at bevare kontrollen, og meget få mennesker kan kontrollere deres temperament 100 procent. Forpligt dig ikke desto mindre til at være rolig og arbejde hen imod dette mål.

En begyndelse kunne være at du bare forpligter sig til ikke at sige noget, overhovedet ikke at reagere, når følelsen af ​​vrede over for dit barn begynder at ulme.

Giv dig selv lov til at gøre hvad der nødvendigt for at du forbliver rolig. Personligt forlader jeg rummet. Nogle gange går jeg ind i soveværelset eller på badeværelset. Jeg trækker mig selv fysisk ud af situationen midlertidigt.

2. Forvent at dit barn vil irritere dig!

Vi bliver vrede når vores børn ikke gør det vi forventer af dem. Løsning: ændre dine forventninger.

Forvent og accepter at dit barn vil afprøve dine grænser, og tag det ikke personligt eller som et nederlag.

Men dit job er den svære balancegang mellem at forblive rolig og venlig, og at sørge for at dit barn forstår hvor grænserne går, og at de skal stå til ansvar når de overskrider disse grænser.

3. Forstå hvad du er, og ikke er, ansvarlig for som forælder

Nogle forældre er forvirrede over hvad de er, og ikke er, ansvarlige for. Og når de tager ansvar for ting, der egentligt er deres barn eget ansvar, bliver de naturligvis frustrerede.

Vær bevidst om hvad der er dit, og hvad der er dit barns. Med andre ord, hvad der hører hjemme i din ”kasse”, og hvad der hører hjemme i dit barns ”kasse”.

En kasse har nogle klart definerede grænser, og indenfor disse grænser er der et afskærmet rum.  I din kasse ligger dine tanker, følelser og dit ansvar. I dit barns kasse er hans tanker, følelser og ansvar.

Dit barn har ansvar, som han skal opfylde i livet. De er i hans kasse. De tilhører dit barn, ikke dig.

Når du forstår hvad der hører til i din ”kasse” og hvad der hører til i dit barns, er det lettere at holde tingene i balance. Dette betyder ikke at du er ligeglad, det betyder bare at du påvirker dit barn, uden at kontrollere det.

En forælder der holder sig uden for sit barns kasse, vil sige følgende:

”Jeg er ansvarlig for at hjælpe dig med at finde ud af, hvordan du løser problemet. Men jeg er ikke ansvarlig for at løse problemet for dig.”

Hvis du mener at du er ansvarlig for at løse dit barns problemer, så vil barnet logisk nok overdrage det ansvar til dig. Du bliver mere og mere frustreret og prøver og mere og mere. Og jo mere du prøver, jo mindre prøver dit barn. Det er at gøre dit barn en bjørnetjeneste.

Forældre har selvfølgelig ansvar! Så de bør coache deres barn, når det er nødvendigt. Og forældre bør opsætte familiens regelsæt, og holde deres børn ansvarlige for disse regler ved at give dem nogle rimelige konsekvenser. Resten er op til barnet.

Vær ikke bekymret for fremtiden

Nogle gange spoler vi fremad i tiden, og spekulerer på om vores børn vil være sådan resten af ​​deres liv. Vi spekulerer på, hvordan de vil klare sig i den virkelige verden, hvis de ikke engang vil rydde deres legesager op nu.

Jo mere vi tænker på deres fremtid, jo mere bekymrede kan vi blive. Vi forestiller os at vi ikke er gode nok som forældre. Og så begynder tankerne om at vi er nødt til at diktere og få dem under vores kontrol.

Psykologer arbejder med et begreb der kaldes ”kognitive forvrængning”. Det dækker over tanker der ikke stemmer med virkeligheden og som regel er negative og selvdestruktive (For eksempel: jeg er ALTID uheldig). En af disse tankefejl er vores naturlige tendens til at antage det værst mulige resultat i en given situation. I virkeligheden bliver tingene sjældent så dårlige som vi forestillede os. Det ser ud til, at vores hjerner bare elsker at skræmme os.

Bliv derfor i din boks og fokuser på, hvad du kan gøre lige nu. Fremtiden er op til dit barn, og du har ikke kontrol over det, uanset hvor meget du prøver. Og jo mere du prøver, jo mere bekymret bliver du, og tingene bliver bare værre for jer begge.

Forbered dig – vær proaktiv

Læg mærke til, hvad der udløser en kraftig negativ reaktion hos dig selv, og prøv at forberede dig på den situation. Du bemærker måske, at din families nerver sidder udenpå tøjet hver dag klokken fem. Alle er hjemme fra arbejde eller skole, de er sultne og stressede. Lige netop dér kan et barn få dig til at miste besindelsen fordi det selv er presset til det yderste efter en lang dag.

Spørg dig selv:

• “Hvordan skal jeg håndtere det, når mit lille barn skriger af mig?” Forbered dig nu på den konflikt, som du ved kommer.
• ”Jeg ved at i denne situation bliver mit barn urimeligt. Hvordan kan jeg hende uden at gå på kompromis?”

Sig til dig selv: ”Denne gang går jeg ikke i forhandling med hende. Jeg giver mig ikke. Hun får ikke lov til at presse mig til det.”

Din holdning skal være: “Uanset hvor meget du prøver at tvinge mig miste min selvkontrol, vil det ikke ske.”

Vær proaktiv: visualiser dig selv på forhånd som den forælder du ønsker at være, i stedet for at være reaktiv, og reager på dine umiddelbare impulser.

Brug positiv indre dialog

Tal med dig selv. Ja, du læste rigtigt.

Inde i dig selv kan du sige sådan noget som: ”Jeg vil ikke reagere på mit barns opførsel. Jeg trækker mig. Jeg vil fokusere på at trække vejret dybt.”

Den slags kan virke lidt ”langhåret”, men det er et meget effektivt redskab. Du kan kontrollere din indre stemme så den frembringer ro i stedet for vrede eller bekymring.

Spørg dig selv “Hvad har hjulpet mig tidligere?” Genopfrisk ting der tidligere har hjulpet dig med at håndtere dine negative reaktioner, og træn dem i dit sind. 

Fokuser på din indre stemme hver gang du mærker at dine følelser er ved at løbe af med dig. Det kan være alt fra “stop” eller “træk vejret” til “betyder det virkelig noget?” eller “er det så vigtigt?” Eksperimenter dig frem, og brug de ord der hjælper dig med at bevare kontrollen.

Jeg fremkalder et mentalt billede når jeg har behov for at berolige mig selv. Jeg visualiserer et særligt smukt sted, som får mig til at føle mig i harmoni med mig selv og mine omgivelser. Du kan prøve at skabe et billede af et scenarie du holder særligt af, og som giver dig en følelse af fuldstændig fred. At visualisere dette sted ofte vil øge din evne til at fremkalde billedet i ”krisesituationer”, når du for eksempel føler dig vred på dit barn.

Brug vejrtrækningsteknikker

En gennemprøvet og effektiv metode til at håndtere stress er åndedrætsteknikker. Tag eksemplet med 4-7-8 metoden.

• Ånd ind mens du tæller til 4
• Hold vejret mens du tæller til 7
• Ånd ud mens du tæller til 8
• Gentag 4 gange 2 gange om dagen.

Brug metoden når du forventer at en situation vil eskalere

Visualiser et positivt forhold til dit barn

Forestil dig det ideelle forhold til dit barn om fem eller ti år fra nu. Spørg dig selv: “Er den måde jeg reagerer på mit barns adfærd nu, med til at hjælpe mig med at få det forhold, jeg ønsker? Vil min måde at tale på hjælpe mig med at nå mit mål?”

Det betyder ikke at du giver efter for dit barns krav eller tolerere dit barns forkerte opførsel. Men det betyder at du behandler dit barn med respekt – som du vil have hende til at behandle dig. 

Hold altid dette billede af det ideelle forhold til dit barn klart for dit indre blik. Gør det billede til målet.