fbpx

Se vores produkter fra Bumbleride

Sundhed og samvær

Dejlige babysenge

Fordele ved at tale til dit ufødte barn

Fordele ved at tale til dit ufødte barn - vidunderlige uger

Tillykke! Moderskabet er et dejligt, livslangt projekt, der vil bringe lys og glæde ind i dit liv.

Og det begynder allerede i de ni måneder, hvor dit barn vokser i din livmoder.

Mens fostret vokser, vil de lyde der omgiver din livmoder, skabe et fortroligt miljø for barnet. Omkring 25 uger inde i svangerskabet begynder barnet at interagere med disse lyde. Hvordan? Gennem mere bevægelse, eller ved at sparke og puffe. Denne udvikling sker i takt med at barnets hjerne bliver i stand til at høre og behandle lyd.

Overraskende

Mange mødre er enige om, at et spark fra barnet som reaktion på dets mors stemme er noget af det bedste i verden. Maven er sikkert allerede ved at være stor, og du venter nok utålmodigt på, at barnet skal komme.

På dette stadie har du sandsynligvis hørt om forældre, der taler med deres ufødte børn – og undret dig over hvad det skulle gøre godt for.

Der foreligger stærke videnskabelige argumenter for at denne kommunikation har rigtig mange fordele for barnet.

Det er også en af de mest udbredte metoder til at skabe en tidlige tilknytning. Og en stærk tilknytning allerede før fødslen kan hjælpe dig til en mere gnidningsfri overgang til at blive mor.

Tidlig sprogudvikling

Hvis du synger, læser højt eller med din gravide mave i svangerskabets tredje trimester, beroliger det fostret. Vil det falde til ro og få måleligt langsommere hjertefrekvens.

Det har stor betydning for dannelsen af barnets primære tilknytning til dig. For det vil forbinde din stemme med varme, tryghed og dermed trøst, også efter det bliver født.

Men undersøgelser har også vist, at ufødte børn endda kan skabe mere håndfaste erindringer af hvad de hører inde i livmoderen.

Interessant nok har forskerne opdaget, at ufødte børn kan reagere positivt på bestemte ordmønstre som børnerim, og at reaktionen øges, jo flere gange de hører rimene.

Derfor kan det anbefales at spille melodier som Klappe Klappe Kage eller andre børnesange med rim. Udover de følelsesmæssige bånd det skaber, vil disse sprogmønstre blive opfanget, og kan blive vigtige trin i barnets sprogudvikling.

Når du taler til dit ufødte barn oplever det altså sproget. Det betyder at mens spædbørn som regel begynder at reagere på ord og fraser omkring seks måneders alderen, kan dit barn vise endnu tidligere tegn på forståelse af sprog, hvis du talte til det før fødslen.

Forbedret høresans hos barnet

Høresansen udvikles i forskellige stadier under graviditeten. Øresneglen, som har til opgave at registrere trykforskellene i luften, altså lydbølgerne, er fuldt formet i svangerskabets 15. uge, og bliver fuldt udviklet inden 20. uge. Øresneglens sensorer forbindes derefter med hjernen mellem 24. og 30. uge. Det gør det muligt for barnets hjerne at bearbejde lyd og begynde at ’høre’.

Børn vil ikke rigtig kunne høre før tredje trimester. Men inde i livmoderen vil de allerede være i gang med at udforske hvad livet har at byde på, gennem lugtesansen og berøring. Hvis du interagerer med din mave, vil det give dem indblik i verden udenfor. Fostret vil så blive vant til din stemme og begynde at elske den.

Efterhånden som barnets hørelse udvikler sig, vil de lyde det hører mest, være fra din krops processer – dit hjerteslag, lyden af luft der fylder lungerne, og lyde fra fordøjelsessystemet.

Din stemme bliver derudover den mest markante og velkendte lyd, fostret hører. Desuden vil barnet også kunne høre lyde, der forekommer tæt på maven, så din lille trold bliver hurtig fortrolig med de ting, der foregår i din dagligdag.

Barnet kan for eksempel blive fortroligt med sådanne lyde som din yndlingsmusik og stemmerne fra andre familiemedlemmer.

Men blandt dem vil din egen stemme være mest beroligende og velkendt. Indflydelsen af din stemme vil vare hele barndommen. Du vil blive den første barnet søger trøst hos, når der er brug for det.

Efter fødslen skal barnet have tid til at vænne sig til sine nye omgivelser – hvis den lille er omgivet af velkendte stemmer, går tilpasningen hurtigere.

De første minder

Forskning har vist, at du ved at tale til din baby inde i maven, altså kan skabe barnets allerførste minder.

Da man i et forskningsprojekt observerede fostrenes hjertefrekvens, opdagede man at de ufødte børn reagerede anderledes når de hørte de samme historier og sange igen og igen, sammenlignet med når de hørte noget nyt.

Deres hjertefrekvens blev langsommere, når de hørte noget de genkendte! Det hjalp dem til at falde til ro og være mindre nervøse.

Det viste sig at børnenes hukommelse virkede fremragende, for de kunne huske ord de ikke havde hørt i flere uger.

Hvad der var endnu mere uventet, var at man så lignende reaktioner når det var en anden person, der læste den samme historie.

Efter fødslen kunne børnene stadig huske disse velkendte historier, og de reagerede positivt på dem, ligesom de gjorde før fødslen.

Med andre ord: du kan danne din babys første minder ved gentagne gange at læse eller synge for din gravide mave.

Sådan snakker du med dit barn

Når du er kommet godt ind i svangerskabets tredje trimester, kan du lave en samling af dine og din partners yndlingshistorier. Tag dig tid til at snakke med din gravide mave mindst en gang om dagen for at styrke fostrets udvikling. En måde, du kan gøre dette på, er ved at lave et hyggehjørne, hvor I kan slappe af og nyde jeres tid sammen. Det er utroligt vigtigt at reducere stress, da stress kan påvirke barnets immunforsvar negativt. På den måde kan historielæsningen også være afstressende for dig selv.

Under samspillet med dit barn kan du prøve at bemærke eventuelle forskellige adfærdsmønstre hos barnet. En typisk reaktion ufødte børn har på deres mor stemme, er en mærkbar reduktion i bevægelse i livmoderen. Fostret bliver simpelt hen roligere og mindre rastløs end før. Måske falder det i søvn.

Få også din familie til at snakke med barnet – det er meget muligt, at barnet vil reagere forskelligt på de forskellige unikke stemmer, det hører. Et af de bedste fif fra andre forældre er at vælge et navn til barnet, eller bruge et midlertidigt navn om din gravide mave. På den måde kan det blive mere naturligt for dig at tale til, og få et samspil med maven.

Andre slags samspil med maven

Nogle mødre kan finde det akavet og underligt at snakke til deres maver. Der er jo ikke ligefrem nogen synlig respons, som i almindelige samtaler.

Men der er også andre måder at ’snakke’ med maven på, og opnå dette samspil med dit barn.

For eksempel kan du læse højt. Når du læser artikler, digte, forumindlæg eller indlæg på sociale medier, kan du læse dem højt. Dette kan gøres når som helst i dagens løb, hvilket er meget praktisk. Det er også en fin måde for dit barn at lære din stemme at kende, da det kan høre dig og blive fortroligt med dit sprog og ordvalg, hvilket fremmer barnets fremtidige udvikling.

Spil musik for fostret

Du kan også spille musik og lade barnet lytte sammen med dig. Det anbefales at musikken spilles højt nok til at barnet kan høre den, men ikke så højt at det bliver bange.

Mødre der lader deres børn lytte til musik, har bemærket at deres ufødte barn bevæger sig forskelligt til forskellige musikgenrer.

Forskerne er stort set enige om, at ufødte børn som regel foretrækker klassisk musik, og værker af Mozart har vist sig at være rigtig gode til at fremkalde en positive respons.

Eller endnu bedre – syng for dit ufødte barn

For et mere personligt islæt fra dig og din partner kan I sammen synge en sang for din gravide mave. De mest populære sange, folk synger for spædbørn, er børnerim og vuggesange. Du kan også synge dine egne yndlingssange, så barnet lærer hvad mors favoritter er!

Dette er endnu en fin mulighed for at lade barnet høre netop din stemme, så det kan genkende den.

Læs artiklen Hvor meget sanser nyfødte børn.

Skab tilknytning til dit barn

Udover de udviklingsmæssige fordele, vil det skabe en stæk tilknytning mellem dig og dit barn i fremtiden, når du taler til fosteret.

Efter fødslen vil barnet føle sig tryg i omgivelser med velkendte stemmer. Det ved det er beskyttet. Når spædbørn føler sig trygge, kan de bruge al deres tid på at opdage og lære alt om den nye verden omkring dem. At kunne engagere sig med omverdenen uden frygt, vil hjælpe et spædbarn med at udvikle sig hurtigere og bedre, og give det en sundere opvækst.

Det er også almindeligt for mødre at føle sig usikre på hvordan man skaber den gensidige tilknytning. Nogle mødre kan føle at tilknytningen mangler, mens andre kan føle det akavet at komme i kontakt med så stærke og intime følelser.

Graviditet kan virkelig fremkalde hele paletten af følelser, fra lykke til angst. Det kan være forvirrende.

Det er ikke sikkert, at du føler den umiddelbare tilknytning til barnet som du måske håber på, men giv ikke op. Dagligt samspil med din mave vil hjælpe meget i skabelsen af en stærk tilknytning. Og efter fødslen vil den kun blive endnu stærkere.

Nogle nye mødre bekymrer sig måske også om, at de har det forældreinstinkt, der snakkes meget om.

Men man udvikler forældrerollen og instinkterne ved at passe barnet. Og man kan få et forspring i udviklingen af disse evner ved at snakke til maven.

Konklusion

Når dit ufødte barn er næsten klar til at komme til verden, har han eller hun allerede en veludviklet høresans. Dette giver barnet mulighed for at reagere på lyde fra udenfor livmoderen. Enhver form for socialt samspil mellem barnet og personer i omverdenen vil være enormt gavnligt for barnets tidlige udvikling og tilknytning. Derfor bør du have mest muligt samspil med fostret, og før du ved af det, bliver dit barn født ind i en verden af kærlighed og omsorg. Så begynder et helt nyt eventyr som mor, der vil være virkelig givende og fyldt med glæde.

0
    0
    Din kurv
    Your cart is emptyReturn to Shop