Forslag til 8. Tigerspring
8. Tigerspring – 51 uger – Programmernes verden
I det sidste udviklingsspring lærte dit barn at forstå betydningen af rækkefølger — hvordan den ene begivenhed følger efter den anden, eller genstande passer sammen på en bestemt måde.
Et ”program” er en grad mere kompliceret end en rækkefølge, fordi det gør det muligt at nå resultatet på mange forskellige måder.
Når først dit barn forstår programmer, kan forstå hvad det vil sige at vaske tøj eller vaske op, dække bord, spise frokost, rydde op, blive klædt på, bygge et tårn, foretage en telefonopringning og hundreder af andre ting, som udgør den daglige tilværelse. Det er alt sammen programmer.
Det mest karakteristiske ved et program er at det har et mål, men at de skridt der skal tages for at nå målet, er fleksible. Man behøver ikke nødvendigvis at støve en genstand af på samme måde hver gang — man kan støve bordbenene af først og derpå bordpladen eller omvendt. Man kan støve stolen af først og derpå bordet eller vice versa. Man kan hver gang vælge den rækkefølge, man føler er den bedste på det tidspunkt.
Hvordan man end vælger at gøre det, så er det program man arbejder efter, stadig “rengøring”.
Sådan kan et program forstås som et netværk af mulige rækkefølger man kan udføre på en lang række forskellige måder. Mulighederne er måske begrænsede når det drejer sig om rengøring. Men hvis du tænker på eksempler som “at tage på ferie” eller “skifte arbejde”, bliver programmerne meget komplicerede. Heldigvis er dit barns verden enklere.
Selv om en mor forstår sit barn korrekt, har hun måske ikke lyst til at gøre hvad barnet vil på det tidspunkt. Det kan også hurtigt frustrere en tumling, for det har ikke helt accepteret tanken om at “vente” i denne alder.
Foruden at kunne lære selv at gennemføre et program kan barnet nu også forstå hvis en anden gør det samme. Derfor begynder den lille at forstå at mor laver te, at der om et øjeblik følger en tepause, og at barnet kan vente at få en småkage.
Nu hvor din lille tumling kan lære at fatte og udforske denne verden, forstår det også at det kan nægte at gennemføre et program det ikke bryder sig om – i hvert fald teoretisk. Hvis barnet ikke er enig i mors planer, føler det sig måske frustreret og kan sommetider få et raserianfald. For moderen virker det, som om dette raserianfald kommer helt uden grund.
Springets varighed:
Springet ind i Programmernes Verden begynder mellem uge 50½ og 54½. Den omklamrende periode ligger omkring uge 52-53
Nye færdigheder
- Kommer til dig med hue og jakke fordi det vil udenfor.
- Begynder at sætte ting på plads i skabet hvor de faktisk hører til.
- Vælger en CD hun gerne vil høre.
- Tager blyant og papir og “tegner”.
- Vil prøve alting selv.
- Bader sine dukker. Giver dem mad.
- Leger at han kører bil.
- Suderer dig meget nøje, mens du gennemfører dine programmer.
Se efter følgende tegn
- Får spontante raserianfald som du ikke forstår årsagen til.
- Krammer sine tøjdyr.
- Vil oftere underholdes.
- Græder mere, og er irritabel, humørsyg og i dårligt humør.
Hvordan du kan hjælpe, og tips til trøst
- Det er vigtigt at lade babyen prøve tingene selv. Det tager længere tid men det har stor værdi.
- Leg med “rigtige” ting. Køkkenredskaber, haveredskaber og lignende.
- Syng sange med barnet. Helst enkle børnesage med rim. Når barnet har fået nok, vender det hovedet væk fra dig. Respekter det.
- Giv det en lille vogn det kan trække. Der går hurtigt timer med at transportere ting rundt i huset eller haven.
- Giv det værktøj eller te-stel som ikke kan gå i stykker.
Sjove lege under det 8. Spring.
- Gøre arbejdet selv Mange småbørn elsker at få lov til at gøre noget voksent uden hjælp. Lege med vand er populære. De fleste børn falder til ro, når de leger med vand. Prøv en gang imellem.
- Giv dukken bad Fyld et babybadekar eller et vandfad med lunkent vand. Giv dit barn en vaskeklud og et stykke sæbe og lad det sæbe dukken eller lege-dyret ind. At vaske hår er også meget populært. Giv ikke barnet håndklædet, før det er færdigt med at vaske. Ellers ender det også bare i vandet.
- Vaske cyklen eller traktoren Sæt barnets cykel et sted hvor det virkelig kan pjaske med vand, helst udenfor. Fyld en spand med lunkent vand og sæbeskum og giv barnet en børste. Du kan også lade barnet få en haveslange, og åbne for hanen så der kun kommer en lille smule vand. Barnet kan bruge det til at rense sæbeskummet af med.
- Vaske op Bind et stort forklæde om barnet og anbring ham på en stol foran vasken. Fyld vasken med lunkent varm og giv barnet opvaskebørsten og et udvalg af børnevenlige genstande han kan vaske op, for eksempel plastictallerkener, kopper, æggebægre, træskeer og forskellige sigter og tragte. Lidt skum øverst vil gøre barnet endnu mere ivrig efter at komme i gang. Men sørg for at den stol barnet står på, ikke bliver glat af vandet og sæben, så han mister balancen af bare iver.
- Hjælpe med vigtigt arbejde Din lille tumling bryder sig måske ikke om at arbejde alene, men foretrækker at række dig en hjælpende hånd fordi det er så inspirerende at gøre tingene sammen! Barnet kan hjælpe med at lave middagsmad, dække bord og købe ind. Selvfølgelig gør det ikke tingene lettere for dig, tværtimod vil det sandsynligvis sinke dig. Og barnet vil helt sikkert have sine egne ideer om arbejdet, men det vil alligevel lære meget af at være med. Hvis barnet får lov at deltage i noget vigtigt og rigtigt, vil det føle sig voksen og blive meget tilfreds.
- Pakke indkøbene ud og sætte varerne på plads sammen Sæt de skrøbelige og farlige ting væk først og lad så din lille assistent hjælpe med at pakke ud. Du kan lade barnet række dig varerne eller komme hen til dig med dem én ting ad gangen, som barnet selv vælger at gøre det. Eller du kan spørge barnet: “Kan du give mig … og nu den der …” Du kan også spørge barnet, hvor det vil sætte tingene. Giv udtryk for at du er glad for hjælpen. Den lille har gjort sit bedste. Og når det hårde arbejde er færdigt vil den lille ”hjælper” glædes over at sidde med dig og få lidt hyggeligt at spise eller drikke, mens i snakker om hvad i har bedrevet.
- Gemme- og findelege Nu kan du gøre disse lege mere indviklede end før. Hvis dit barn er i det rigtige humør, vil det som regel nyde at afsløre sine tricks. Sørg for at omgivelserne passer til barnet. Gør ikke legen for svær, men heller ikke for let. Anbring to krus foran barnet og læg et stykke legetøj under det ene. Byt herefter om på krusene ved at skubbe dem hen over bordet, så krus A kommer til at stå, hvor krus B stod og omvendt. Du skal sørge for at barnet ser hvordan du skubber med krusene. Ros barnet for hvert forsøg det gør på at finde legetøjet, for det er en svær opgave for det.
- Hvor kommer lyden fra? Mange småbørn er automatisk interesserede i genstande der kan lave lyde. Tag barnet på skødet og lad det se og høre en genstand som kan lave lyde —for eksempel en spilledåse. Luk så barnets øjne og få en anden til at gemme en genstand mens den spiller. Sørg for at din lille ikke kan se hvor tingen bliver gemt. Når den er forsvundet, så få barnet til at lede efter den.
Vi vil gerne hjælpe dig igennem din babys Tigerspring! Hvis du taster din babys terminsdato i vores “Tigerspringalarm“, modtager du viden om din babys 10 spring, lige umiddelbart inden springene sætter ind.
Helt gratis!