fbpx

Se vores produkter fra Bumbleride

Sundhed og samvær

Din babys udvikling 3-6 måneder

Babys udvikling - 3 måneder

I løbet af de første to måneder af dit barns liv har det undergået en forunderlig udvikling i de dele af hjernen der har at gøre med berøring, gråd, spisning, hørelse og synet. I løbet af de næste fire måneder (3-6 måneder) vil du bemærke, at din baby er mere aktiv end nogensinde, når det kommer til at høre, røre og se.

Faktisk er de dele i hjernen, der spiller en rolle i sprog og bevægelse, nu for alvor blevet aktive. I denne artikel kan du læse om din babys hjerneudvikling fra 3-6 måneder.

I løbet af denne periode tager babyen springet af ind i en Verden af Mønstre, Glidende Overgange, og Begivenheder.

Røre ved

Den del af hjernen der har med berøring at gøre, er stadig aktiv, men på en anden måde end tidligere. Som du ved, fandt din baby stor stimulering ved kærlig berøring (så stor at denne form for berøring er essentiel for dens kognitive udvikling), men i denne periode vil denne funktion udvide sig til at din baby selv vil røre ved ting. I starten vil det mest ske ved at din baby per refleks tager fat i ting der kommer tæt på dens hænder. Men alligevel vil den registrere forskellen på ”at røre” og blive ”berørt”. Vores hænder er helt utrolige og som ”arbejdsredskaber” meget alsidige. Med dem kan vi alt, lige fra det grove, og tunge arbejde, til at tråde en nål.

Men i vores hænder er der også utrolig mange nerveender, sansereceptorer, som sender et hav et af informationer til hjernen om omgivelserne. Informationer er hjernens råstof, det den (næsten) bogstaveligt talt bliver bygget op af.

Derfor vil det have stor betydning i forhold til din babys udvikling, at hun får lov til at røre ved så meget som muligt, og så forskelligt som det er tilrådeligt.

Din baby har selv en stor trang til at undersøge ting med sine sanser, især føle- og smagssansen. Giv dem endelig lov.

Sprog

Hvor vigtig er sproget for mennesker?

Ikke alene med ord, men også med toneleje, betoning og artikulation, kan vi overføre tanker og følelser fra én hjerne til en anden, på få sekunder. Og i betragtning af at mennesker er sociale væsener er sproget ganske vigtigt for os.

I løbet af denne periode vil du høre de første ”ord” som pludren, og når din baby først kommer i gang, kan hun føre lange samtaler med sig selv, eller dig.

Men derfor er det også i denne fase at du med stor fordel kan tale så meget som muligt med din baby: læs, syng, samtal, og gør brug af artikulation og betoning for at beskrive følelsesmæssige begreber i det talte.

Hvis du kombinerer det med øjenkontakt med din baby, har du en eksplosiv cocktail der virker som meget effektiv brændstof i din babys udvikling.

Syn

Din baby er nu en opdagelsesrejsende på fuldtid. Som fortidens eventyrere er hvert eneste skridt igennem det ukendte, motiveret af ren vilje og nysgerrighed. Din babys mest hverdagsagtige omgivelser, er for hende urørt land, et kontinent af spændende nye opdagelser hun kræver at forstå.

Det visuelle, at se på ting spiller en stor rolle i det. Det er derfor ikke overraskende, at din babys visuelle cortex stadig er særdeles aktiv. Din baby foretrækker at se på ting, der visualiserer det hun nu kan opfatte, efter at have taget det forrige spring. Lige efter springet ind i En Verden af Mønstre (otte uger efter terminsdagen) vil din baby derfor foretrække at se på mønstre. Det er ikke kun den ternede pude på sofaen, men også grenene på et træ, med himmelen som baggrund.

Efter det efterfølgende spring (ind i En verden af glidende overgange) vil din baby foretrække at se på glatte visuelle overgange, som f.eks. lys der bliver stærkere, når du bruger lys dæmperen.

Du behøver ikke dyrt legetøj for at fremme din babys udvikling, kun viden om hvad interesserer hende.

Høresansen

Årsagen til, at denne del af hjernen stadig er så aktiv nu, er faktisk den samme som for synet: din baby er i fuld gang med at indsamle viden om sin verden, og gør det også gennem høresansen.

Lyde påvirker hjernen. Ikke kun hos spædbørn, men også hos voksne. Beroligende musik virker beroligende, afslappende musik gør dig afslappet. Musik påvirker dit humør.

Der findes en teori der viser at man kan påvirke udviklingen af en babys hjerne, og ligefrem intelligensen, gennem musik, og især klassisk musik. Teorien hedder The Mozart Effect. Den er aldrig blevet bevist, men heller ikke blevet modbevist.

Det er ikke sikkert at musik kan påvirke dit barns intelligens, men vi mener som minimum at musik kan påvirke dit barns følelsesliv.

Hvad bliver dit barn mest afbalanceret af? Hårdpumpende house, eller rolige, drømmende toner? Det er dit valg, men hav det med i dine overvejelser.

0
    0
    Din kurv
    Your cart is emptyReturn to Shop