Din Babys udvikling - Del 1

En sjov leg din baby vil elske

 

Har du travlt? Livet som mor til en baby er hektisk.

Måske tænker du ikke så meget over det, men din baby har faktisk ligeså travlt som dig. Med at regne verden ud!

Hun tester, smager og prøver alt omkring sig for at fatte sammenhængene i sin verden. Den glubende appetit din baby har på at forstå sine omgivelser og sin krop er vidunderlig, og udmattende på samme tid.

Du ved hvad vi taler om: ”Hvad sker der når jeg vælter mælken, hiver katten i knurhårene, smider med legetøjet.”

Forskeren Carolyn Rovee-Collier fra Rutgers University, har arbejdet med hundredvis af babyer. Hun har fundet ud af at noget spædbørn er særligt interesserede i, er årsagssammenhænge. De er dybt fascinerede af fænomenet: ”Når jeg gør sådan... Sker der dette.” Denne fascination starter meget tidligt, allerede ved to måneders alderen.

Hun har fundet at disse studier i årsagssammenhæng, som spædbørn hele tiden udfører, styrker deres senere evne til logisk tænkning.

En af hendes studenter havde denne oplevelse med sin baby, baseret på en af dr. Rovee-Colliers idéer:

Newark, New Jersey. Sidste onsdag sad Janine Casden, en mor til tre måneder gamle Angela Casden, på sit stuegulv og skrev invitationer til sin søns femårs fødselsdag. Efter femten minutters produktivitet, lukkede Janine den sidste konvolut, satte frimærke på, og rejste sig for at strække sine ben. Og hvor havde lille Angela været imens? Hun havde leget en, for hende, revolutionerende og spændende leg. Hun havde ligget ved siden af sin mor, travlt optaget af at løse et problem, nemlig at få den pæne klokke over hendes hoved til at ringe.

Hvad havde hun opdaget ved klokken? Janine forklarer, ”Jo, jeg svøbte enden af et lyserødt blødt bånd nænsomt om hendes højre fod, og den anden ende bandt jeg til klokken som hang over hende. Voila! Hver gang hun sprællede med sit højre ben ringede klokken. Jeg iagttog hende mens jeg skrev invitationerne og lagde mærke til at indenfor femten minutter havde hun opdaget forbindelsen mellem at klokken ringede og at hun sparkede – og hun morede sig med at ligge og vifte med sit lille ben som et flag. Nogle gange hurtigt, nogle gange stille, som for at undersøge lyden. Jeg kunne se at hun havde det godt, for hendes lille ansigt strålede, og hun lyste af koncentration når hun gjorde det.

Aktiv versus passiv indlæring: forældre kan nøjes med at hænge uroer op over deres babys seng. Men de kan også vælge at gøre det muligt for babyen at interagere med uroen. Enten ved at binde et bånd om håndleddet eller anklen og til uroen, så babyens spjæt bevæger uroen, eller lade babyen kunne nå de forskellige dele. Babyen bruger let timer på at undre sig.

Små problemløsningseksperter

Forståelsen af kontrollen med uroen så epokegørende for et spædbarn, at også børn med Down Syndrom knokler for at regne sammenhængen ud.

Legen har endda været brugt på emotionelt forstyrrede spædbørn. For eksempel var en otte måneder gammel baby så indesluttet, at han næsten aldrig bevægede sig, og så vidt man vidste aldrig havde smilet. Indenfor to timer med legen, var der sket noget. Han sparkede energisk med benet for at få uroen til at bevæge sig, og han smilte for første gang i sit liv!

Findes der er et bedre vidnesbyrd om babyers medfødte trang til at regne verden ud?

Andre kausalitetsudfordringer for Angela

Angela og babyer på hendes alder har også mulighed for at more sig med andre kausale (årsagsmæssige) lege. For eksempel udfordrede Hanus Papousek, en ungarsk forsker, en række to måneder gamle babyer til at regne ud hvordan de kunne tænde et rødt lys. Det fandt de hurtigt ud af: det krævede kun at de drejede hovedet en smule til højre. Men det er ikke hele historien.

I starten var babyerne begejstrede, og drejede entusiastisk hovedet for at tænde lyset, og ventede til det gik ud igen. Men de begyndte hurtigt at kede sig. På det tidspunkt tændte de kun lyset en gang imellem, som for at kontrollere at det stadig virkede

Efter at have observeret babyernes periodiske check, ændrede Papousek snydagtigt ”reglen”, sådan at de nu skulle dreje deres hoveder til venstre for at tænde lyset. Så snart deres tjek afslørede at lyset ikke længere tændte, blev de pludselig meget interesserede og begyndte at undersøge ”problemet”. Efter at have opdaget at de nu kontrollerede lyset ved at dreje hovedet til venstre, og havde praktiseret det nogle gange, begyndte interessen at dale igen.

Papousek besluttede at udfordre babyerne en sidste gang, ved hemmeligt at arrangere det sådan at de nu skulle dreje hovedet til højre, efterfulgt af et drej til venstre, for at tænde lyset. Da Papouseks små videnskabsfolk opdagede at det nu var nødvendigt at undersøge sagen igen, forsøgte de sig frem for at finde den rigtige kombination indtil de kunne isolere svaret, bekræftede det nogle gange, og stoppede. Ingen forsker skulle løbe om hjørner med dem.

Hvad var babyernes egentlige motivation til at arbejde så hårdt? Det var ikke fascinationen ved det røde lys i sig selv, ellers var de næppe begyndt at kede sig så hurtigt. Nej, det der virkelig synes at engagere dem – selv i en alder af to måneder – var mystikken omkring hvorfor lyset tændte. De lod virkelig til at finde tilfredsstillelse ved at blive udfordret, og ved følelsen af kontrol.

Så snart forældre opdager at spædbørn og babyer faktisk morer sig med opgaver af den art, har de mulighed for at konstruere mange forbløffende enkle kausalitetslege, hvor ganske almindelige materialer og erfaringer indgår. Sofistikeret og dyrt legetøj er ikke nødvendigt! Her giver vi dig den idé som Janine benyttede på sit spædbarn:

 

  • Udtænk nogle måder din baby kan få erfaringer med at forårsage en bevægelse, ved at hænge mobile dele der gerne må kunne glimte og give lyde, op over barnet (det kunne være rangler, ringeklokker, selv teskeer og andre ufarlige ting), og forbind dem nænsomt med babyen, med et blødt bånd. De kommercielle baby-uroer er ikke nødvendige, men selvfølgelig aldeles udmærkede. Mens din baby udforsker sine muligheder for at forårsage lyde og bevægelser, så iagttag hendes ansigt, og læg mærke til glæden og fascinationen. Hvis du medtager ideen fra Papouseks studier, kan du skifte mellem at barnet bruger sin fod og sin arm.

Det smukke ved denne aktivitet er at helt nyfødte finder den både morsom og stimulerende. I starten forstår de måske ikke fuldt ud deres rolle i legetøjets bevægelser, men den kendsgerning at der er bevægelse foran barnet virker i sig selv underholdende. (Du må naturligvis ikke lade barnet være uden opsyn, for at undgå at det vikler sig ind i båndet.)

Men så snart de opdager sammenhængen mellem deres bevægelse og de raslende genstande bliver de for alvor interesserede.

God fornøjelse til jer begge.

(Artiklen er baseret på oplysninger i bogen Baby Hjerner)

www.vidunderligeuger.dk ejes af forlaget Profic, CVR 17414097 - www.profic.dk - email profic@mail.dk - Telefon: 61853606 - Adresse: Gl. Stationsvej 1a, 8400 Ebeltoft - Læs vores Handelsbetingelser